FORORD OG TAROTTENS HISTORIE af K. Frank Jensen
Mens litteratur på dansk om Waite-Smith-tarotten findes i rigt mål, er litteraturen om Crowley/Harris’ Thoth tarot yderst begrænset og indskrænker sig til nogle ikke særligt omfattende bøger oversat fra tysk. Der har altså i høj grad manglet en kvalificeret bog på dansk om det tredje store tarotkortsæt: ’Crowley og Harris ’Thoth Tarot’. Den er her nu, lige i læserens hænder.
Golodnoff og Rasmussen har gjort et stort arbejde for at gøre Thoth tarotten tilgængelig, hvilket ikke er en let sag. Bogen er en introduktion til kortene og en praktisk opslagsbog/håndbog, som let kan blive uundværlig for den, der seriøst vil beskæftige sig med, hvad jeg vil kalde den oprindelige idé med tarotten; et selvudviklingssystem på et esoterisk grundlag. Selvfølgelig kan Crowley-Harris kortene da også anvendes i den nu huserende ’kortlæsning-bølge’, men det var ikke og er stadig ikke deres formål.
Bogen er fint designet med fine kortgengivelser, overskuelige diagrammer og så tilgængelig som nogen bog om Crowley-Harris’s tarot nu kan blive. Kortsættets symbolik og dybere indhold er nu engang ikke let tilgængelig, men Golodnoffs og Rasmussens bog kan hjælpe læseren langt hen ad vejen.
En lille detajle jeg gerne vil fremhæve er, at de dekorative rammer omkring kortene med stor succes er fjernet i bogens gengivelser. I de forskellige udgaver af Crowley/Harris tarotten har disse borter ovenikøbet ikke altid været de samme. I mine gennem årene mange anmeldelser of tarotsæt, har jeg ofte påtalt, at alt for meget af kortfladen var fyldt med rammer, store tekstfelter og andre forstyrrende elementer, så kortbilledet ofte kun udgjorde halvdelen af den plads, der var til rådighed. Forfatterne foreslår oven i købet at skære borterne af kortene for at kunne koncentrere sig om kortbilledet.
*****
Da den franske skribent, præst og frimurer Court de Gebelin (1719-84) i 1781 fremsatte den påstand, at tarotkortene var den ægyptiske gud ”Thoth’s Hemmelige Bog” blev der sået et frø til noget, der gennem de næste par århundreder skulle vokse sig meget stort. Tarot var et almindeligt kortspil i mange egne af Frankrig, men ikke i Paris, hvor Gebelin opholdt sig. Da han en dag iagttog en gruppe spillere, blev han intuitivt grebet af den idé, at her havde han fundet noget, der var helt anderledes end et i bund og grund simpelt kortspil og han gjorde rede for sin opdagelse i ottende bind af sit ni binds store værk ’Le Monde Primitif...’
Det kortsæt, der blev anvendt af spillerne, var antageligt Marseilles standardbilleder. Disse korttegninger blev produceret af mange forskellige kortmagere i tiden, ikke alene i Frankrig men også i Italien. Efterhånden udviklede der sig lokale afvigelser som fx Bolognese-tarotten, den Sicilianske tarot, Piemontese-tarotten, Milanese-tarotten. Flere distinkte variationer dukkede også op i Frankrig, Belgien, Schweiz....
Gebelins’ frø havde i begyndelsen svært ved at spire; det gik ret langsomt. Den første, der tog konceptet op, var den parisiske spåmand, Etteilla. Inspireret af Gebelin fandt han i tarotkortene en slags udvidede spåkort, som han dog ikke syntes var helt tilfredsstillende. Derfor arbejdede han på at ’korrigere’ dem ved at forsyne dem med tydningstekster, visuelle symboler og små vignetter, som man kender det fra traditionelle spåkort. Etteilla publicerede også flere bøger om hvordan hans kortsæt skulle anvendes. Etteilla’s forskellige kortsæt har hidtil, esoterisk betragtet været anset som ret odiøse, men måske er de alligevel et nærmere studie værd.
Frøet, der stammede fra det store træ i skoven, Marseille-tarotten, var begyndt at spire og nu gik det lidt hurtigere. Vi er nået frem til den franske esoteriker Alphonse Louis Constant, der under navnet Eliphás Levi, skrev fra omkring 1850. Levi forkastede Etteilla’s ’korrektioner’ og vendte tilbage til Marseille-tarotten i dens rene form. Levi’s bøger, der beskrev og sammenfattede en række esoteriske systemer som kabbalah, alkymi, astrologi og tarot, igangsatte en bølge i den esoteriske verden. På denne tid opstod det tarotkortsæt, der vel kan kaldes det første skabt udelukkende til et esoterisk formål. Oswald Wirth, der var en kompetent kunstner samt elev af og sekretær for en anden af tidens okkulte skikkelser, Marquis Stanislas de Guaita, blev af denne opfordret til at tegne et tarotkortsæt, renset for Etteilla’s ’forbedringer’. Kortsættet med Wirths enkle og stencilkolorerede tegninger, som blev produceret første gang i 1889, var bl.a. forsynet med de hebræiske bogstaver, som var essentielle for tarottens korrespondencer med kabbalahen og ’Livets Træ’.
For at undgå at skabe misforståelser, må jeg her indskyde, at det kortsæt, der markedsføres som ’the original and only authorised Oswald Wirth Tarot deck’, intet har med Wirth’s kort at gøre. Tegningerne er ikke Wirths oprindelige og Wirth’s kortsæt omfattede ikke minor arcana serien, som ikke indgik i hans tarot begrebsverden. Tarotforlæggeres veje er uransagelige.
Gebelins frø havde fået fodfæste. Tarotten nåede fra Frankrig til England i sidste del af det 19. århundrede og dumpede ned i den Viktorianske tid, hvor frimureri og esoteriske loger florerede. Tarotten fandt især et hjem i ’The Hermetic Order of the Golden Dawn’, der blev etableret i 1888. Grundlaget for Golden Dawn’s arbejde var især de franske esoterikers skrifter og deres samlede lære, som den kom til udtryk i Levi´s skrifter.
Ordenspapirerne, der tilflød Golden Dawn adepterne, efterhånden som de steg i ordensgraderne, inkluderede, når adepten opnåede adgang til The Second Order, et sæt skriftlige instrukser, der skulle sætte ham eller hende i stand til at tegne sit eget tarotkortsæt. På et tidpunkt blev også en prototype, tegnet af Moina Mathers (gift med Samuel Liddell Mathers, en af GD’s grundlæggere), stillet til rådighed til at tegne efter. Tarot som kortspil havde aldrig været kendt i England og bare det at få fat i et Marseille sæt var ikke så ligetil.
Det store og livskraftige træ, der nu voksede ud af Gebelin’s frø, var det kortsæt, der i 1909 – og som nu fejrer sin 100 års eksistens – blev skabt af Arthur Edward Waite med illustrationer af Pamela Colman Smith, som begge var medlemmer of The Golden Dawn.
Vi var nu i det 20 århundrede, hvor tarotten skulle vokse sig meget stor. Omkring Waite-Smith’s tarot udviklede der sig støt, roligt og langsomt i de næste årtier en underskov af nye tarotkortsæt, mere eller mindre baseret på Waite-Smith.
Den næste kimplante, der skulle vokse sig stor og kraftig og udgøre det tredje stærke træ i tarotskoven, var Crowley/Harris’ ”Thoth Tarot”, der kom til live i 1944 efter 5 års samarbejde mellem esoterikeren, provokatøren, erotikeren, narkomanen og magikeren Aleister Crowley og kunstneren og overklassefruen Lady Frieda Harris.
Tarotskovens underskov fortsatte at vokse, roligt, støt, langsomt. Der kom ikke flere kraftige træer ud af det, men ind imellem voksede interessante skud op. Pamela Colman Smiths tegninger blev uden hæmninger tegnet efter, men det var kun ganske få, der gik i gang med efterligninger af Frieda Harris billeder. I 1970’erne gik det imidlertid helt galt. Grådige kapitalinteresser overtog tarotskoven, som de har overtaget Sydamerikas’ regnskove. Tarot blev forvandlet til et massemedium, der bedst kan sammenlignes med den idelige strøm af tegneserier, der pågår. Hver uge sin nye tegneserie, sit nye tarotkortsæt og hver ’tarotist’ blev opfordret til at skabe sit eget sæt. Enkelte kimplanter fik dog god fodfæste i underskoven, især dem, der var tegnet af kunstnere med stort ’K’, ligesom Harris og Smith. Størstedelen af underskoven blomstrede op for en kort tid og gik meget snart til grunde, og det er da også kapitalinteressernes formål: at skabe idelig omsætning.
Stadig rækker der tre store træer solidt og højt op over tarotskovens halvt forvitrede og visne underskov: Marseille-tarotten, stamfaderen (eller stammoderen, om man vil), Waite-Smith tarotten og Crowley-Harris Thoth Tarot. Hvad mere har en seriøs tarotinteresseret egentlig brug for?
K. Frank Jensen
Taroteksperten K. Frank Jensen skrev den første danske bog om emnet, klassikeren ”Tarot”, der udkom i 1975 og dermed gjorde emnet almindeligt kendt. K. Frank Jensen er internationalt anerkendt for sit store engagement og viden. Han modtog ”Lifetime Achievement Award” fra International Tarot Society på World Tarot Congress i Chicago i 2002.
VELKOMMEN
Du står med denne bog i hånden, fordi du ubevidst ved, at den kan hjælpe dig til en større forståelse af dit liv. Denne bog anviser dig en enkel og effektiv metode til at adspørge tarot-oraklet, og med denne manual i hånden kan du nu dechifrere de personlige budskaber, du modtager.
Den engelske magiker Aleister Crowley er blevet kaldt ”Verdens ondeste mand”. Som opdagelsesrejsende og bjergbestiger udforskede han de hvide pletter på landkortet og undervejs studerede han mange religioners ritualer og eksperimenterede med bevidsthedsudvidende stoffer. Han samlede sit livs viden i tarotsættet Thoth Tarot, som denne bog både er en introduktion og en manual til. Thoth er den ægyptiske visdomsgud, der i Grækenland kaldtes Hermes, gudernes sendebud. Thoth Tarot blev første gang trykt privat i 200 eksemplarer, og udkom først rigtigt i farvetryk i 1969 efter Crowleys død.
I denne bog bringer Thoth dig 78 budskaber fra dit ubevidste, opstillet i overensstemmelse med Vestens Visdomstradition, den mystiske Kabbalah, der nu igen vinder udbredelse. Hvert af disse tarotkort er blade på Livets Træ, der med en sagte raslen i vinden nu hvisker deres budskaber til dig. Illustreret af Crowleys veninde, Lady Frieda Harris, er hvert af disse postkort fra det ubevidste en farverig mandala, der taler direkte til din sjæl.
God fornøjelse!
Ulrik Golodnoff og Søren Rasmussen, efterår 2009